Foredrag:

Introduktion til skriveterapi

Vil du lære dig selv bedre at kende og styrke din evne til at passe rigtig godt på dig selv?

Så er skriveterapi lige noget for dig!

Få en introduktion til skriveterapi, hvor psykoterapeut og specialist i skriveterapi, Annette Aggerbeck, fortæller om, hvordan du får størst udbytte, og hvorfor det er så sundt at skrive. Du får også smagsprøver på øvelser, som kan bane vejen for ny indsigt i dig selv. Så medbring pen og papir.

Det kræver ingen særlige skriveevner.

Foredraget holdes også for foreninger, virksomheder og andre interesserede.

“Tak for en virkelig lærerig og inspirerende aften. Fin blanding af øvelser og teori og helt fantastisk indledning.”
Lena, tidligere kontorchef
“Det er tydeligt, at Annette Aggerbeck ved rigtig meget om emnet. Hun er virkelig hjemme i sit stof. Hun er nuanceret og indgår på bedste vis i dialog med deltagerne. Derudover skaber hun en god, varm og tryg stemning. Annette går meget op i, at det ikke må blive for stort og upersonligt, og det er rigtig godt. Selvom jeg har mange erfaringer selv med at skrive dagbog, gav samtlige øvelser et løft til et nyt niveau for mig. Det var jeg meget glad for.”
Britta, psykoterapeut

Foredrag:

Skriveterapi for pårørende

Som pårørende bliver man ofte kastet ud i et uforudsigeligt og komplekst forløb, hvor der stilles store krav til en. For mange er det en opslidende proces, så det er ekstra vigtigt at passe godt på sig selv. Det kan man blandt andet gøre ved at lære at bruge skriveterapi som støtte i hverdagen.

Adskillige undersøgelser har vist, at det er godt for både vores psykiske og fysiske helbred at skrive om vores inderste tanker og følelser. Ved at skrive dagbog kan man blive mindre angst og deprimeret, få færre søvnproblemer, mindske stress og få mere energi til at klare hverdagens udfordringer. Forskning viser også, at dagbogen styrker immunforsvaret, så man ikke så ofte bliver syg. Alt sammen vigtigt, fordi omsorgsrollen kræver overskud.

I løbet af dette foredrag giver eksamineret psykoterapeut og specialist i skriveterapi Annette Aggerbeck en introduktion til det at bruge dagbogen som selvterapi. Annette vil blandt andet komme ind på nogle af de mange fordele ved at skrive dagbog som pårørende. Der vil også være tips til, hvordan man får størst udbytte af sin dagbog, hvor ofte man skal skrive for at det har effekt og meget mere. I løbet af foredraget laves skriveøvelser, så du hjælpes i gang.

Alle kan have glæde af at skrive dagbog. Det kræver ingen særlige forudsætninger – andet end at man er nysgerrig på sig selv. Man behøver ikke være god til at skrive. Det er aldrig for sent at begynde på en dagbog!

Foredraget holdes også for foreninger, virksomheder og andre interesserede.

Skriv dig til god nattesøvn

Skriv og sov godt!

Få en skriveøvelse, der får dig til at falde hurtigere i søvn og sove dejligt hele natten.

Samtidig tilmelder du dig mit nyhedsbrev med tips og tilbud direkte i din indbakke. Du kan altid framelde dig igen. Se min persondatapolitik her