Overgangsalder kan koste dig jobbet

Næsten 1 million kvinder har sagt deres job op på grund af overgangsalder.

3 ud af 5 kvinder plages så meget af deres overgangsalder, at det påvirker kvaliteten af deres arbejde.

Det viser engelske undersøgelser.

Tilsvarende undersøgelser findes ikke i Danmark, men der er grund til at antage, at danske kvinders arbejdsindsats også er forringet i overgangsalderen.

Overgangsalder og stress gør det hele værre.

Måske kender du til hedeture, ligesom 80% af andre kvinder i overgangsalderen. Så ved du, at det kan betyde ødelagt nattesøvn og udmattelse, der går ud over arbejdet.

De hormonelle forandringer kan gøre det svært at koncentrere sig og huske. Du bliver mindre effektiv, så du kommer bagud med arbejdsopgaverne. Det kan gøre dig stresset.

Du er mere sårbar over for stress i din overgangsalder

Undersøgelser viser, at hormonelle forandringer gør os mere udsat for at få stress. Omvendt forværrer stress dine symptomer i overgangsalderen.  

Så du kan hurtigt komme ind i en ond cirkel.

Hvordan kan du undgå den farlige cocktail af overgangsalder og stress?

Ja, du har sikkert allerede gættet det: Du skal passe godt på dig selv.

Husk dig selv på, at du er i en periode af dit liv, hvor du er nødt til at give dig selv ekstra omsorg.

Du betaler en høj pris for ikke at lytte til dig selv. Din krop producerer for mange stresshormoner, og det kan på sigt gå ud over dit helbred i form af fx hjerte-karsygdomme og diabetes.

Din hjerne og din krop har brug for ro.

Men ofte forsøger vi at gøre det modsatte, når vi mærker ubehaget fra overgangsalder og stress.

Vi forsøger at tage os sammen. Men det gør ondt værre.

Stop i stedet for op og sæt dig et uforstyrret sted med pen og papir.

Skriv om, hvordan du har det lige nu.

Mens du skriver, så husk at skrive om:

  1. Hvad du tænker lige nu
  2. Hvad du mærker i kroppen lige nu (anspændte steder, fornemmelser af kulde, varme, sult osv.)
  3. Hvad du føler lige nu

 

Skriv i hånden, for det beroliger dit nervesystem. At skrive i hånden påvirker nogle af de samme hjerneområder, som når man mediterer.

Skriv i et kvarter. Mere behøver du ikke at skrive for at mærke, at det gør en forskel. Du vil føle dig mere rolig og veltilpas bagefter. Brug gerne et par minutter på at mærke, hvordan det føles i kroppen, efter at du har skrevet.

Læs mere om skriveterapi

God skrivelyst!

De bedste hilsner Annette Aggerbeck,

Psykoterapeut og specialist i skriveterapi

Journalist og cand.jur.

Skriv dig til god nattesøvn

Skriv og sov godt!

Få en skriveøvelse, der får dig til at falde hurtigere i søvn og sove dejligt hele natten.

Samtidig tilmelder du dig mit nyhedsbrev med tips og tilbud direkte i din indbakke. Du kan altid framelde dig igen. Se min persondatapolitik her