skriveterapi

Hvad er skriveterapi ?

Skriveterapi er en metode, der går ud på at skrive om sine tanker og følelser ved hjælp af særlige skriveteknikker og skriveøvelser. Ved at bruge skriveterapi kan du lære dig selv bedre at kende, bearbejde ubehagelige oplevelser, arbejde med et positivt livssyn og fremme psykisk velvære. Skriveterapi kan føre til personlig vækst og øget livskvalitet.

Ofte er vi ikke bevidste om os selv, men skriveterapi kan hjælpe os med få kontakt til vores underbevidsthed, mens vi skriver. Det, som før var uklart, kan pludselig blive klart for os. Vi kan få nye erkendelser, som vi kan bruge fremadrettet til at få det bedste ud af vores liv.

Du kan have glæde af at skrive, uanset hvordan dit liv er. Du behøver ikke have problemer for at skrive. Det kræver heller ingen forudsætninger.

Hvad er forskellen på skriveterapi og at skrive dagbog?

Dagbog kan skrives på mange måder. Nogle skriver kun om det, de har oplevet, hvor de har rejst eller hvad de har spist. Og det er der ikke noget forkert i. Men hvis du også skriver om, hvordan du har det med det, du oplever, for at reflektere over dig selv og kunne få det bedste ud af dit liv, så fungerer din dagbog som skriveterapi.

Hvad får jeg ud af at skrive?

Talrige undersøgelser viser, at du øger dit psykiske velvære og styrker dit fysiske immunforsvar ved at skrive om dine tanker og følelser.

10 GRUNDE

til at skriveterapi er et genialt redskab

1. Du lærer dig selv bedre at kende

Ved at undersøge dine følelser og tanker indgående på skrift, får du mulighed for at lære dig selv bedre at kende og udvikle dig positivt. Du bliver desuden bedre til at lære af dine erfaringer, når du skriver og reflekterer over din dag eller en bestemt oplevelse.

2. Du får ro på tankerne og kan se mere klart

Du kan ikke skrive lige så hurtigt, som du tænker. Derfor er du nødt til at sætte din tankeproces ned i tempo. Du kan dermed nemmere undersøge dine tanker og følelser til bunds. At skrive giver dig klarsyn. Det dæmper desuden tankemylder.

3. Du kan bearbejde ubehagelige oplevelser og traumer

Undersøgelser viser, at skriveterapi kan bruges til at bearbejde ubehagelige oplevelser og traumer. Mennesker, der har været igennem traumer, oplever ofte, at de har opnået en større forståelse af det skete og af sig selv, når de har skrevet indgående om det skete – det vil sige om de tanker og følelser, der i sin tid var forbundet med det, der skete, og de tanker og følelser, de har nu omkring det skete.

4. Du får øje på uhensigtsmæssige vaner og destruktive mønstre

Det kan nogle gange være svært at forstå sig selv. Hvorfor vælger vi for eksempel altid partnere, der er os utro? Eller hvorfor spiser vi en hel plade chokolade hver aften foran tv, selvom vi gerne vil tabe os? Skriveterapi er et genialt redskab til at få øje på og forstå dine uhensigtsmæssige vaner og destruktive mønstre. Med den indsigt får du mulighed for at vælge at gøre noget andet, der er mere gavnligt.

5. Du øger din evne til problemløsning

Problemer kan dræne os for energi. Men ved at skrive om de tanker og følelser, der knytter sig til problemerne, bliver det lettere at finde løsninger og komme videre. Alene det, at du får dine tanker og følelser ud af hovedet og ned på papiret, gør, at du får skabt en følelsesmæssig distance, der gør det muligt at se mere klart.

6. Du kan påvirke dine relationer positivt

Skriveterapeutiske teknikker kan hjælpe dig til at få større klarhed over problemer i forhold til dem, du omgås. Og når du bedre forstår, hvordan den anden måtte tænke, og hvad der foregår inden i dig, har du større mulighed for at forsøge at skabe et bedre forhold til den anden.

7. Du får større overskud

Tit er vi slet ikke bevidste om, hvor meget energi vi bruger på en uafsluttet samtale, et skænderi eller et uløst problem. Ting, vi ikke har fået sagt. Meninger og følelser vi ikke har udtrykt. Grænser vi ikke har fået sat. Behov vi ikke har fået dækket. Ved at skrive kan du få øje på de ting i dit liv, der sluger energi, og bruge din energi på en mere gavnlig måde.

8. Du bliver bedre til at kommunikere

Når du skriver, bliver du bedre til at sætte ord på dine følelser. At skrive øger din evne til at kommunikere mere klart, så andre bedre forstår dig. Det kan for eksempel komme dig til gode i dit parforhold, hvor misforståelser ofte er årsag til problemer.

9. Du får større succes med dine mål

Hvis du skriver dine mål ned, er det mere sandsynligt, at du når dem. Du får desuden nemmere ved at finde ud af, hvad du vil, når du skriver, og hvad der forhindrer dig i at nå dine mål. Ved at skrive på vejen mod dit mål, bevarer du motivationen, ligesom du bedre kan foretage de nødvendige justeringer undervejs for at nå dit mål.

10. Du bliver i bedre humør og styrker dit selvværd

Når du lærer dig selv bedre at kende ved at skrive, forstår du bedre dig selv. Det kan styrke dit selvværd. Du vil komme ind i en god cirkel, hvor din styrkede selvopfattelse vil sætte dig i stand til at løse problemer, og det vil yderligere styrke din selvopfattelse. Du vil stole mere på dig selv og vil være bedre i stand til at træffe de rette beslutninger og foretage de gavnlige ændringer i dit liv, som du har behov for. Du vil føle, at dit liv giver mening. Når du er glad for at være dig, er du også mere robust over for livets udfordringer. Du hviler bedre i dig selv. Du vil også lettere kunne finde ud af, hvad der virker godt for dig, så du kan gøre mere af det.

Hvordan kommer jeg i gang?

Du har flere muligheder for at komme i gang med skriveterapi:

Du kan bestille mine bøger om skriveterapi og gå i gang med at skrive på egen hånd. Jeg har skrevet to bøger om skriveterapi, hvor jeg viser dig, hvordan du kan bruge forskellige skriveværktøjer. Bøgerne er fyldt med skriveøvelser og illustrative cases.

Du kan bestille skrive coaching hos mig, hvor jeg giver dig en indføring i skriveterapi, og hvor du laver en skriveøvelse undervejs. Her vil du få bogen ’Skriveterapi – din guide til personlig vækst’ med hjem, og så er du i gang. 

Du kan bestille tid til psykoterapi med skriveterapi. Her får du samtaleterapi, og bagefter laver du skriveøvelser derhjemme, som jeg har skræddersyet til dig, så du kan arbejde videre med dig selv. Du får bogen ’Skriveterapi – din guide til personlig vækst’ og en notesbog med hjem. Denne løsning kan anbefales, hvis du er i krise eller har udfordringer, som du har svært ved at håndtere på egen hånd. 

Skriv dig glad med Skriveterapi

Hent dit Kapitel

Få et kapitel med en transformerende skriveteknik fra bogen Skriveterapi – Din Guide til Personlig Vækst. Skriveterapi kan give dig en bedre forståelse af dine egne behov og ønsker.

Samtidig tilmelder du dig mit nyhedsbrev med tips og tilbud direkte i din indbakke. Du kan altid framelde dig igen. Se min persondatapolitik her